Bundfisk · Stenbund i brakvand

HÅNDTÉR MED OMTANKE

Sortmundet kutling

Neogobius melanostomus

Den invasive kutling fra Sortehavet, der siden 2008 har bredt sig fra Bornholm til bælterne og Øresund. Miljøstyrelsen opfordrer til at fiske efter den; den er talrig, let at fange og spiselig.

Artsplanche af sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
FISCH · ARTSPLANCHEOm billederne
Levested
Stenbund i brakvand
Mindstemål
Intet mindstemål
Fredningstid
Ingen fredningstid
Gydetid
maj–september
Størrelse
Op til 25 cm

KORT FORTALT

Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) er en bundfisk, der lever i stenbund i brakvand. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen angiver intet mindstemål for sortmundet kutling. Der er ingen fredningstid. Gydetiden ligger i maj–september. Størrelse: Typisk 10–20 cm, op til 25 cm.

Opdateret 14. oktober 2026 · Biologi: DTU Aqua · Regler: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
01

SE EFTER DETALJERNE

Sådan kender du sortmundet kutling.

  1. 1Bredt hoved, store brystfinner og to adskilte rygfinner
  2. 2Mørk plet bagerst på første rygfinne
  3. 3Hannen næsten helt sort i gydetiden
FORVEKSLING

Sortkutlingen har pletten forrest på første rygfinne og bliver mindre; individer over 15 cm er med stor sikkerhed sortmundet kutling.

Størrelse Typisk 10–20 cm, op til 25 cm.

02

FISKENS VERDEN

Hvor lever den, og hvad spiser den?

LEVESTED

Sortmundet kutling er bundlevende og foretrækker stenet bund, men findes også på sand og mudder. Den tåler alt fra ferskvand til saltvand og trives bedst i brakvand, ved temperaturer fra −1 til 30 °C. Den blev første gang set i dansk farvand ved Bornholm i 2008 og har spredt sig til resten af den danske Østersø, bælterne og Øresund; den er også fanget i Ålborg Bugt.

FØDE

Den lever af bundlevende hvirvelløse dyr, især blåmuslinger, samt rejer og små snegle, og konkurrerer om føden med fladfisk og ålekvabbe.

Illustration af sortmundet kutling i sit vandmiljø
Illustreret levested · om billederne
03

TEMPERATUR, TRÆK OG GYDNING

Fisken gennem året.

Gydetid ifølge biologien

Ynglesæsonen varer cirka fra maj til september, hvor hunnen gyder gentagne gange og kan lægge op til 5.000 æg; hannen vogter reden. Arten bliver typisk 10–20 cm, op til 25 cm, og mindst syv år gammel.

Gydetiden er biologi, ikke en fisketilladelse. Fredningen følger de officielle regler nedenfor.

04

MINDSTEMÅL OG FREDNING

Reglerne for sortmundet kutling.

Mindstemål

Intet mindstemål angivet hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Fredningstid

Ingen fredningstid angivet hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

SÆRLIGE BEGRÆNSNINGER

Invasiv art: Miljøstyrelsen opfordrer til fiskeri som bekæmpelse. Må ikke flyttes til andre vande.

Ingen mindstemål eller fredningstid.

Totallængde måles fra snudespids til halefinnens spids. Kontrolleret mod Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 14. oktober 2026. Lokale regler, fredningsbælter og foreningsregler kan være strengere. Reglerne kan ændre sig; tjek altid den officielle kilde før turen.

05

FRA VIDEN TIL VANDKANT

Sådan fanger du sortmundet kutling.

HÅNDTÉR MED OMTANKE

Sortmundet kutling er invasiv. Miljøstyrelsen opfordrer til, at man fisker efter arten for at begrænse spredningen. Genudsæt den ikke, og flyt den aldrig til andre vande.

GREJ
  • Let medestang eller spinnestang
  • Lille bundforfang eller dropshot med krog str. 6–10
AGN OG LOKKEMIDLER
  • Orm, rejer og små fiskestrimler
  • Små gummijigs og dropshot-agn
TEKNIK
  1. 1Fisk tæt på bunden ved sten, moler og muslingebanker i den danske Østersø, bælterne og Øresund.
  2. 2Kutlingen tager villigt og i mængder; den egner sig til børnefiskeri fra moler.
HVORNÅR

Maj–oktober på lavt vand; dybere om vinteren. Ingen regler, men arten bør ikke genudsættes.

HÅNDTERING OG GENUDSÆTNING

Aflive fangede kutlinger; brug dem gerne som agn til aborre, gedde og torsk, hvor det er tilladt. Rens fiskegrej og net, så arten ikke spredes.

TAG DET MED PÅ TUREN

Under DTU Aquas SORTMUND-projekt blev den vurderet som en god og næringsrig spisefisk. I Letland er den det næststørste kystnære fiskeri efter sild.

Redaktionelle forslag til grej, agn og teknik, ikke fangsttests eller garantier. Regler og fredningsbælter for det konkrete sted gælder altid; mindstemål og fredningstider står i modul 04.

06

FRA VANDET TIL BORDET

Sortmundet kutling i køkkenet.

DTU Aqua vurderede kutlingen som en god, næringsrig spisefisk. Steg små kutlinger hele som smelt, eller brug dem som agn.

Se alle opskrifter
07

SPØRGSMÅL OG SVAR

Ofte stillede spørgsmål om sortmundet kutling.

Hvad er mindstemålet for sortmundet kutling?

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen angiver intet mindstemål for sortmundet kutling. Ingen mindstemål eller fredningstid.

Hvornår er sortmundet kutling fredet?

Der er ingen fredningstid for sortmundet kutling ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Invasiv art: Miljøstyrelsen opfordrer til fiskeri som bekæmpelse. Må ikke flyttes til andre vande.

Hvornår gyder sortmundet kutling?

Sortmundet kutling gyder typisk i maj–september. Ynglesæsonen varer cirka fra maj til september, hvor hunnen gyder gentagne gange og kan lægge op til 5.000 æg; hannen vogter reden. Arten bliver typisk 10–20 cm, op til 25 cm, og mindst syv år gammel.

Hvordan kender man en sortmundet kutling?

Bredt hoved, store brystfinner og to adskilte rygfinner. Mørk plet bagerst på første rygfinne. Hannen næsten helt sort i gydetiden. Sortkutlingen har pletten forrest på første rygfinne og bliver mindre; individer over 15 cm er med stor sikkerhed sortmundet kutling.

Hvor stor bliver sortmundet kutling?

Typisk 10–20 cm, op til 25 cm.

Hvordan fanger man sortmundet kutling?

Fisk tæt på bunden ved sten, moler og muslingebanker i den danske Østersø, bælterne og Øresund. Typiske agn: orm, rejer og små fiskestrimler, små gummijigs og dropshot-agn. Maj–oktober på lavt vand; dybere om vinteren. Ingen regler, men arten bør ikke genudsættes.

Kan man spise sortmundet kutling?

DTU Aqua vurderede kutlingen som en god, næringsrig spisefisk. Steg små kutlinger hele som smelt, eller brug dem som agn.

08

GRUNDLAGET FOR GUIDEN

Læs videre hos kilderne.

Biologien bygger på nedenstående kilder. Reglerne er kontrolleret mod Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Metodeforslagene er Fischs redaktionelle introduktion. Artsplancherne er illustrative og erstatter ikke fotografier eller faglig artsbestemmelse.

Redaktion: Fisch · Kilder gennemgået 14. oktober 2026 · Ikke fagfællebedømt.